Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk politiker, direktør, konsul og borgmester

Født søndag den 9. februar 1868 i Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk
Død tirsdag den 15. november 1960 i Aalborg

Mini-biografi: Var søn af en rentier, blev efter endt skolegang ansat på Hakkemose Teglværk, rejste siden til Tyskland for at lære mere om faget og blev 1887 forvalter på Gammel Antvorskov Teglværk, 1889 på Birkerød Teglværk, rejste til Sverige og arbejdede 2 år på Folkestorp Tegelbruk i Ystad. Forpagtede 1892 Haraldsby Teglværk på Åland, blev 1897 bestyrer af Hedehus-Teglværket og udnævntes i 1903 til direktør for De forenede nordjyske Teglværker, varetog stillingen til 1938. Adolf Frederik Olsen sad fra 1913-37 som medlem af Aalborg Byråd for de radikale, blev ved byrådsvalget 1921 valgt som byens borgmester, skønt partiet kun vandt et mandat og både Socialdemokraterne og Konservative vandt 11 mandater. Bevarede posten til 1925 og efterfulgtes af socialdemokraten Marinus Jørgensen. Olsen havde flere tillidshverv, var formand og siden æresmedlem i Teglværksforeningen for Jylland, formand for repræsentantskabet for Nordjysk Bank, for den lokale sammenslutning af arbejdsgivere i Aalborg, Nørresundby og omegn, medlem af bestyrelsen for Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 og for A/S Volstrup Teglværk. Medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Arbejdsgiverforening, i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, æresmedlem af hovedbestyrelsen for Det radikale Venstre og medlem af bestyrelsen for A/S Dagbladet Politiken. Virkede desuden som svensk vicekonsul i Aalborg i årene 1927-39.

Almen Kirkegård, Aalborg 2015
© www.gravsted.dk (foto:hes)