Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk dirigent og kapelmester

Født mandag den 7. januar 1924 i Roskilde
Død mandag den 13. juli 2015

Mini-biografi: Var søn af redaktør, borgmester Theodor Wellejus, blev 1942 student og tog året efter filosofikum på Københavns Universitet. Kom på Det kongelige danske Musikkonservatorium og tog 1948 diplomeksamen i klaver samt dirigenteksamen. Studerede derefter i Rom og Wien, debuterede 1950 som dirigent i København og var til 1953, repetitør for de sangstuderende på Det kongelige danske Musikkonservatorium. Aksel Wellejus blev dirigent for herrekoret De Danske, var på turné til Færøerne med Københavns Lærerkor, 1953-68 dirigent på Odense Teater, der 1965 var på gæstespil med West Side Story på Det kongelige Teater. Var i årene 1966-68 kapelmester og kunstnerisk leder ved Odense Symfoniorkester, 1968-80 kapelmester i Tivolis Koncertsal, derefter fast gæstedirigent. Wellejus var dirigent for landsdelsorkestrene, Danmarks Radios Symfoniorkester, Radiokoret, Radiounderholdningsorkestret, ved udenlandske symfoniorkestre, havde tillige et omfattende virke ved Den Jyske Opera. Komponerede selv musik til skuespil og hørespil, var til 1994 docent ved Det Fynske Musikkonservatorium og bl.a. leder af konservatoriets orkester, sad som medlem af Den Fynske Operas bestyrelse, var censor ved Det kongelige Danske Musikkonservatorium og medlem af juryen ved Nordisk Dirigentkonkurrence i Stockholm 1987. Modtog Musikanmeldernes Kunstnerpris, Dansk Kapelmesterforenings Hæderspris, Dansk Kapelmesterforenings Hæderslegat og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Var bror til komponisten Henning Wellejus.