Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk søofficer og kammerherre

Født søndag den 24. december 1837 i København
Død onsdag den 22. juni 1932 i København

Mini-biografi: Var søn af en rådmand, blev som 19årig sekondløjtnant og 1858 premierløjtnant. Blev lærer ved søofficerskolen og officerskolen, 1869 underdirektør ved Orlogsværftet. Fik 1873 stillingen som direktør for Kockums skibsværft og blev 1879 dansk konsul i Malmø. Balthasar Münter rejste 1886 til Fjernøsten som repræsentant for det engelske firma W.G. Armstrong & Co. i Newcastle. Tilbragte ti år i Japan, der var under en forceret moderniseringsproces, kulturelt, økonomisk og politisk. Militæret blev reformeret efter europæisk model og japanerne havde brug for sagkundskab. Münter havde viden og evne til at begå sig, blev våbenmægler og rådgiver for marinen, W.G. Armstrong & Co. blev hovedleverandør af skibe og bestykning til den kejserlige orlogsflåde og Japan vandt krigene mod Kina og Rusland. Münter arbejdede diskret, blev først kendt i Japan da forfatteren Yoichi Nagashima 1995 skrev bogen Dødens købmand og blev kendt i Danmark gennem sin erindringsbog, der udkom 1915. Münter blev kaptajn 1889, kommandør 1899, var formand for Foreningen til Søfartens Fremme og forretningsudvalget for Den danske Handelsflådes Skoleskib, medlem af bestyrelsen for Aktieselskabet A.M. Hirschsprung & Sønner, Dronning Louises Børnehospital og Præmieselskabet for Plejemødre. Modtog Kinas Ching Hsing orden, Den franske Æreslegion og udnævntes til Kommandør af 2. grad af Dannebrog.