Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk arkitekt

Født tirsdag den 2. marts 1886 i København
Død søndag den 10. juli 1983 i København

Mini-biografi: Efter præliminæreksamen 1903 og teknisk skole 1904-06 kom han på Kunstakademiets arkitektskole med afgang 1911. Fik ansættelse hos Fritz Koch 1905 og Kampmanns tegnestue 1905-10. Cock-Clausen var over mange år på studierejser til Tyskland, Italien, England, Østrig, Ungarn og Frankrig. Hans tidlige bygninger som Krogs Fiskerestaurant på Gl. Strand i København (1915-16) var i den saglige form med et anstrøg af modernisme, der prægede dansk arkitektur kort før 1. verdenskrig, men han udviklede med tiden en tilknytning til den efterfølgende stramme nyklassicisme. Den rendyrkede han i villaer og Skt. Therese Kirke (1934). Deltog 1932 i debatten i Politiken om højhuse contra havehuse, hvor han hævdede, at bebyggelsen måtte indrette sig efter forholdene og at den københavnske byggelov hurtigst muligt burde ændres. Richshuset (1938), der er et 7-etages kontorhus med facader i blankmur af brune og røde glaserede tegl, er blevet populært, men henset til placeringen ved Rådhuspladsen mangler det monumentalitet. Cock-Clausen skabte den nye fabrik for De danske Spritfabrikker ved Ålborg Havn (1929-30) og det store kontorbyggeri (1935) for Egmont H. Petersens Fond i Vognmagergade med den store forbindelsesgang tværs over gaden i glas og stål, der bærer en kæmpeurskive. Søn af Ludvig Clausen.

Vestre Kirkegård, København 2009
© www.gravsted.dk (foto:mn)