Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk balletdanser og skuespiller

Født mandag den 24. oktober 1831 i Sankt Petersborg, Rusland
Død torsdag den 2. juni 1892 i København

Mini-biografi: Var datter af mimikeren James Price, kom til verden om bord på det russiske skib Nicolai, da forældrene var på en rejse fra København til St. Petersborg. Blev allerede som helt lille, en del af forældrenes pantomimiske forestillinger på Morskabsteatret på Vesterbro og kom med turnéer til både de nordiske lande og langt ind i Rusland. Sammen med sine kusiner Juliette og Sophie, modtog Amalie Price balletundervisning af August Bournonville, der skaffede dem elevansættelse ved Det kgl. teaters ballet 1848. Hanna havde arvet koreografisk færdighed og mimiske evner fra slægten Price, men ville være skuespiller. Debuterede 1852 som jomfru Marie i J.L. Heibergs komedie Alferne. Var en smuk kvinde med en feminin fremtræden, men var sprogmæssigt hæmmet af sin tyske accent hele livet. Forlod Det kongelige Teater 1857 og fik engagement på Casino, gjorde sig med gratie og charme især bemærket i de roller teaterdirektøren Erik Bøgh fandt frem, som skuespillerinden i Alle mulige Roller, titelfiguren i Esmeralda og syersken i Grevinden og hendes Sødskendebarn. Amalie Price giftede sig 1862 med korpslæge i søetaten Christian August Hagen, forlod 1867 Casino, optrådte en tid i provinserne ved Carl Hagens Selskab og virkede i sit otium som danselærer.

Frederiksberg Ældre Kirkegård 2014
© www.gravsted.dk (foto:fl)