© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Andreas Sophus Schack Steenberg | Dansk forfatter, biblioteksinspektør og professor Født lørdag den 16. december 1854 i Hamborg (Hamburg), Tyskland Død onsdag den 27. november 1929 i Charlottenlund |
Mini-biografi: Blev student 1873, cand.polit. 1877 og tog i 1880 eksamen i naturfag på Polyteknisk Læreanstalt. Blev lærer i Ribe og Horsens og var medlem af Horsens byråd og Skanderborg Amtsskoleråd. Var engageret i folkeoplysning og organiserede en arbejderundervisning i Horsens, derved førtes han ind i folkebibliotekerne, der var stagnerende. I 1902 rejste Steenberg til Amerika for at studere biblioteksteknik og virkede i de følgende årtier for at indføre disse metoder herhjemme. Rejste landet rundt for at agitere for oprettelse af biblioteker og fik udvirket, at der i 1899 blev nedsat en komité til oprettelse af folkebogsamlinger. Udgav 1900 en vejledning i deres organisation og drift, som fik stor betydning som lærebog fremover. Var også virksom for oprettelsen af børnebogsamlinger og udgav i 1909 - vejledningen Skolen og Børnene. Var medstifter af foreningen Danmarks Folkebogsamlinger og blev 1909 chef for Statens Bogsamlingskomité og ministeriets konsulent i bogsamlingssager. Da biblioteksloven blev vedtaget i 1920, var den i høj grad hans fortjeneste. Bibliotekerne fik statstilskud, de første centralbiblioteker blev oprettet og forskellige tekniske hjælpemidler blev indført. Steenbergs begejstring og oratoriske fyndighed havde overvundet al kulde og lunkenhed, og han står som det moderne biblioteksvæsens fader. |
|