Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk journalist og forfatter

Født søndag den 23. oktober 1881 i Seem, Ribe
Død fredag den 27. januar 1950 i København

Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, blev student år 1900, cand.phil. året efter. Ville være journalist, begyndte at skrive i Roskilde Dagblad, blev 1902 ansat ved Demokraten i Århus. Da Henrik Cavling i 1905 blev hovedredaktør for Politiken blev Andreas Vinding ansat her og gjorde sig bemærket ved på en elegant, causerende måde at skildre det mondæne liv i København under mærket Per Pryd. Vinding udførte også mere dybdeborende journalistik og leverede bl.a. afgørende oplysninger i affæren om Alberti, blev 1911 udenrigskorrespondent, rapporterede fra Vestfronten under 1. Verdenskrig og fra Finland 1919, var derefter fast korrespondent i Paris og skrev til flere europæiske aviser, dækkede 1936-39 den spanske borgerkrig, 1940 den franske front og den franske radios danske afdeling. Vinding havde adskillige faglige tillidsposter, var vicepræsident for den udenlandske presses forening i Frankrig, blev æresmedlem 1940, Administrateur Association Franco-Danoise og præsident for folkeforbundets journalister i Geneve. Vinding brugte også sit talent på at skrive skønlitteratur, skrev skuespillet De blanke Facader, fortællingerne Den skønne Ubekendte, Rosen og Martyren m.m. Lykkedes dog bedre med bøger som Vagabond i Europa, Rejse i Frankrig og biografien om General de Gaulle. Vinding blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og var Ridder af den franske Æreslegion.

Himmelev Kirkegård, Roskilde 2012
© www.gravsted.dk (foto:fl)