Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Nederlandsk videnskabs- og handelsmand

Født onsdag den 24. oktober 1632 i Delft, Nederlandene
Død torsdag den 26. august 1723 i Delft, Nederlandene

Mini-biografi: Søn af en kurvemager, blev handelsuddannet og tjente til livets opretholdelse som klædehandler i Amsterdam og senere i sin fødeby Delft. Bestred i denne by også adskillige offentlige hverv og var bl.a. ven med maleren Jan Vermeer van Delft. Den teknisk og matematisk begavede Leeuwenhoek lærte sig at slibe linser og udviklede denne kunst til en hidtil ukendt fuldkommenhed. Byggede ved hjælp af sine linser små mikroskoper, som kunne forstørre 275 gange og i enkelte tilfælde helt op til 500 gange. Mikroskopets princip var allerede kendt og beskrevet af Galileo Galilei og af den nederlandske brillemager Zacharis Janssen, men Leeuwenhoek kunne ved hjælp af sine linser se ting, som ingen havde set før. Han så blodkar og blodlegemer i haletudsers haler og kunne derved bekræfte englænderen William Harveys teori om blodkredsløbet. Var desuden den første som så spermatozoer og påviste, at sådanne fandtes i sæden hos alle handyr. Opdagede også infusionsdyr og bakterier samt tværstribningen i den vilkårlige muskulatur. Beskrev sine opdagelser i breve til Royal Society i London, i hvilket han blev optaget som medlem 1680. Brevene blev offentliggjort i selskabets tidsskrift Philosophical Transactions. Leeuwenhoek betegnes ofte som mikrobiologiens fader.

Oude Kerk (den gamle kirke), Delft, Nederlandene 2014
© www.gravsted.dk (foto:hs)