Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk arkitekt, maler og professor

Født tirsdag den 18. marts 1856 i Frederiksværk
Død søndag den 7. juni 1931 i Tisvilde, Nordsjælland

Mini-biografi: Kom i lære som murer 1871-73, gik på C.V. Nielsens tegneskole vinteren 1872-73 og kom på Kunstakademiets arkitektskole 1874-80. Foretog studierejser til Italien 1882-83, Antwerpen og London 1885, Paris 1886, Ceylon 1910 og senere til Sydfrankrig. Virkede også som maler og raderer, men Arnold Krogs navn er især knyttet til porcelænskunsten og skabte her epoke med Den kongelige Porcelainsfabriks underglasurprodukter. Fik tilbudt ansættelse her i 1884, da den nye direktør Philip Schou ønskede en ny national stil i porcelæn. Krog fik da den idé at anvende tidens moderne, naturalistiske landskabsbillede som dekoration og lade det udfylde fladen eller helt omslutte formen. Skabte i denne stil, nye ganske enkle fade, krukker og vaser, der egnede sig til totaludsmykning. Motiverne stod i regelen monokromt i blåt som et tonemaleri med slørede konturer under den blanke glasur. De faldt straks i publikums smag og opnåede international berømmelse på verdensudstillingen i Paris 1889. Gav også tegninger til møbler, metalarbejder og bogbind. Efter sin afsked fra fabrikken i 1916 boede Krog i Tisvilde og dyrkede maler- og radererkunsten i fine, naturalistiske skildringer med natur og jagt som de foretrukne motiver.

Vinderød Kirkegård, Frederiksværk 2006
© www.gravsted.dk (foto:hs)