Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk geolog og professor

Født fredag den 11. november 1898 i København
Død mandag den 8. juli 1974 i Sundby, Guldborgsund, Lolland

Mini-biografi: Var søn af en hofbetjent, blev 1917 student fra GI. Hellerup Gymnasium, læste til bygningsingeniør og blev 1926 cand. polyt. Alfred Rosenkrantz begyndte tidligt at interessere sig for geologi og studerede det selv sideløbende, udgav allerede i 1920 Craniakalk fra Kjøbenhavns Sydhavn. Skrev små afhandlinger om Danien-Selandien lagene i Københavnsområdet og fremkom 1924 med en udredning af forholdene i Stevns Klint, havde som den første opdaget, at hvad forskere hidtil havde kaldt "Cerithiumkalk" eller "Faxelaget", i stedet var en kompleks hardground med hærdnede lag af Danienalder mellem op-ragende partier af hærdnet Senon-skrivekridt. Rosenkrantz deltog 1926-27 og 1929 i Lauge Kochs tidlige ekspeditioner til Østgrønland, blev 1931 docent i geologi ved Den polytekniske Læreanstalt og ledede i 1938, 1939 samt 1946-64, Nuussuaq-ekspeditionernes grundige kortlægning og indsamling af specielt fossiler fra Danien. Var blandt initiativtagerne til oprettelsen af Grønlands Geologiske Undersøgelse og leder af forskningsprojekterne til 1968. Rosenkrantz blev i 1943 professor ved Den polytekniske Læreanstalt og 1953 ekstraordinær professor i geologi ved Københavns Universitet. Var medlem af Geografisk Selskabs råd, af Akademiet for de tekniske Videnskaber, af Videnskabernes Selskab, af bestyrelsen for det Grønlandske Selskab, det Arktiske Instituts råd og æresdoktor ved Lund Universitet. Rosenkrantz blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog.

Vestre Kirkegård, København 2015
© www.gravsted.dk (foto:va)