Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Tysk/Dansk maler

Født torsdag den 11. december 1913 i Hamborg (Hamburg), Tyskland
Død tirsdag den 25. januar 1972 i Trustrup, Djursland

Mini-biografi: Blev født i Hamburg og havde danske forældre, som ønskede at sønnen skulle gå i skole i Danmark, derfor blev det til syv års skolegang i Aarhus. Adelbert Winther tog som 14årig hyre på et skib, sejlede på verdenshavene i 8 år og malede undervejs, det skete ofte at folk kom ombord for at købe de farverige værker. Besluttede sig for at få en uddannelse, gik i land i Holland og modtog i årene 1935-38 undervisning i malerkunsten af den hollandske maler van Hoff. Vendte derefter hjem til Danmark, giftede sig, boede vekslende steder, malede stadig, men måtte også tage forskelligt arbejde for at forsørge familien. Fik 1955 tjansen som færgemand på den korte strækning mellem Kleppen og Venø, havde en lille jolle og roede folk over i al slags vejr. Fraflyttede Venø 1959 og tog derefter Venø som sit kunstnernavn. Brugte sjældent pensler, men fremstillede sine billeder med klud, spatel og fingre. Motiverne var landskaber med gårde, fiskerbåde, skove, tulipaner og solsikker, malet naturalistisk i kraftige pastaagtige farver. Venø udstillede 1963 på Frankfurter Messen og International Kunst Festival, desuden på mange særlige salgsudstillinger. Værkerne opnår stadig pæne priser ved kunstauktioner i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Holland og USA.

Lyngby/Trustrup Kirkegård, Djursland 2015
© www.gravsted.dk (foto:hes)