Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk skuespiller og teaterdirektør

Født fredag den 4. april 1851 i København
Død mandag den 6. april 1908 i Aarhus

Mini-biografi: Var søn af en rugbrødsbager, drømte om en skuespillerkarriere og kom som 18årig til Casino i København, rejste 1870 til Norge og turnerede de næste seks år med August Rasmussen. Blev ved hjemkomsten ansat som skuespiller på Folketeatret og fik her F.L. Høedt som instruktør og læremester. Benjamin Pedersen blev ved teatret i 13 år og udfyldte med succes flere store roller, optrådte 1889-97 på Dagmarteatret, tog derefter på oplæsningsturné. Blev af J.F.S. Dorph-Petersen anbefalet til stillingen som Aarhus Teaters første direktør, tiltrådte år 1900. Pedersen lagde mange kræfter i at gøre teatret til folkets scene, repertoiret var inspireret af tiden på Dagmarteatret og nyheder fra københavnske scener. Indsatsen fik betydning for adskillige nye kunstneres udvikling, her i blandt Thorkild Roose, Henrik Malberg, Gerda Christophersen, Ellen Rindom og Agis Winding. Teatret var ikke statsunderstøttet, Pedersen måtte kæmpe for at holde økonomien på ret køl og skaffe løn til personalet, konflikter med bestyrelsen var uundgåelig, ingen havde dog noget at udsætte på den kunstneriske kvalitet og kontrakten fornyedes i 1905. Benjamin Pedersen var gift med skuespiller Alma Hulda Emilie Rosenstand, der til minde om deres lykkelige ægteskab oprettede et rejselegat, der bærer mandens navn og ejes af skuespillerforeningen.

Solbjerg Parkkirkegård, Frederiksberg (gravsted nedlagt/findes ikke)
© www.gravsted.dk (foto:hs)