Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2018

Dansk officer

Født torsdag den 1. maj 1930 i København
Død onsdag den 15. januar 2014

Mini-biografi: Var søn af en remisearbejder, fik en uddannelse som maskinarbejder, gik et år på Hærens og Søværnets Flyvemekanikerskole, rejste 1951 til USA og gik to år på flyveskole. Blev ved hjemkomsten udnævnt til flyverløjtnant, gik to år på Flyvevåbnets Officersskole, blev 1958 næstkommanderende ved ESK 724, 1961 adjudant hos chefen for Flyvevåbnet, gjorde stabstjeneste ved Flyverkommandoen til 1964, var til 1968 chef for ESK 725. Bent Vilhelm Larsen tilbragte et år på Royal Air Force Staff College i England, blev 1969 sektionschef i Flyvertaktisk Kommando stab, 1974 oberstløjtnant og leder af Flyvestation Karups operationsafdeling, blev året efter sektionschef i Forsvarsstabens operationsafdeling, 1978 oberst og chef for Flyvevåbnets kontrol- og varslingsgruppe. Var i årene 1979-84 chef for Flyvestation Skrydstrup i forbindelse med indfasningen af F-16 flyene, derefter generalmajor og inspektør for Flyvevåbnet samt chef for Flyverstaben. Larsen fik 1990 midlertidig grad som generalløjtnant og næstkommanderende hos den øverstkommanderende for NATOs Nordregion og forlod 1993 hæren. Sad som medlem af bestyrelsen for Danske Flyvere, af præsidiet for Kgl. Dansk Aeroklub og var næstformand for Samvirket Folk & Forsvar. Blev udnævnt til Kommandør af 1. grad af Dannebrog, modtog Hæderstegnet for god tjeneste ved Flyvevåbnet, Medaljen for udmærket lufttjeneste, samt Reserveofficers-foreningen i Danmarks Hæderstegn.

Asminderød Kirkegård, Fredensborg 2018
© www.gravsted.dk (foto:thoff)