© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Bi Skaarup | Dansk forfatter, arkælog, madhistoriker og foredragsholder Født tirsdag den 9. september 1952 i København Død lørdag den 15. marts 2014 i København |
Mini-biografi: Blev 1984 cand.phil. i Middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet, med speciale om middelalderlige køkkener og køkkenteknologi. Fik året efter ansættelse som museumsinspektør på Københavns Bymuseum, med ansvar for at formidle Københavns historie op til år 1660. Deltog i de arkæologiske undersøgelse i forbindelse med etableringen af Københavns Metro og stod for flere udstillinger om bl.a. disse udgravninger. Bi Skaarup blev 1991 medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi, 2012 udnævnt som præsident, blev 1996 medlem af kulturministerens arbejdsgruppe om dansk madkultur, var året efter medstifter af foreningen Den Historiske Fest og med til at udvikle middelalderrestauranten Den Gyldne Svane på Middelaldercentret ved Nykøbing Falster. Sagde 2006 sit job op og købte sammen med manden, historikeren Louis Husballe, gården Elysium på Nordfalster, som de drev som forsknings- og kursuscenter for historisk mad. Bi Skaarup var medforfatter til Gastronomisk Leksikon, konsulent på flere kogebøger, har lavet historiske fester på Koldinghus og Vikingeskibsmuseet i Roskilde, medvirkede i adskillige radio- og tv-programmer om madlavning og madkultur, skrev artikler, holdt foredrag og underviste på universiteter og højskoler. Har udgivet bl.a. Middelaldermad, Bag Brødet, Renæssancemad, Kongelige Tafler og nogle børnebøger. Bag brødet opnåede 2011 en andenplads i afstemningen om "Årets historiske bog", som uddeles af Dansk Historisk Fællesråd. |
|