Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk direktør og virksomhedsgrundlægger

Født lørdag den 12. april 1924 på Frederiksberg
Død onsdag den 5. februar 2014 i Snekkersten

Mini-biografi: Var søn af en postmester, blev 1943 student, ville være journalist og trykte under besættelsen illegale blade, læste siden økonomi og blev 1950 cand.polit. Børge Mannov var sekretæraspirant i statistisk departement et år, blev derefter sekretariatschef i Danske Annoncebureauers sammenslutning og 1952 i Danske Reklamebureauers Brancheforening. Sad i direktørstolen for Danske Reklamebureauers Brancheforening 1958-72, for Danske Reklamebureauers Dataservice 1969-72, for årbøgerne Media-Scandinavia samt Oplagstal & Markedstal 1958-72. Blev 1972 ansat hos Nordisk Novo Industri A/S og Novo Terapeutisk Laboratorium A/S, som Danmarks første kommunikationsdirektør, men forlod firmaet igen 1974 for at starte sit eget PR-bureau: Mannov Consult, på Rådhuspladsen i København, som siden skulle blive et af Danmarks førende PR-bureauer. Mannov stiftede sammen med borgmester Erhard Jakobsen: Aktiv Lytter Komité samt Centrum-Demokraterne og var en tid politisk/økonomisk næstformand for partiet. Var tillige medstifter af European Association of Advertising Agencies, af den internationale PR-organisation The Worldcom, bestyrelsesmedlem i foreningen Værn om Danmark og bestyrelsesformand for Dansk Aktionærforening. Var ansvarshavende redaktør for tidsskriftet Orientering, medarbejder ved Børsen og Berlingske Tidende, medlem af Dansk Annonceudvalg, Dansk Media Komités bestyrelse, bestyrelsen for Kompas Danmark A/S, dansk delegeret i Council samt nordisk repræsentant i Policy Commission. Medstifter af Gravenshoved ungdomsskole og den katolske kirkes stiftsråd.

Egebæksvang Kirkegård, Espergærde 2016
© www.gravsted.dk (foto:va)