© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Bernhard Severin Ingemann | | Dansk digter Født torsdag den 28. maj 1789 i Torkilstrup, Nykøbing Falster Død mandag den 24. februar 1862 i Sorø |
Mini-biografi: Blev student i Slagelse i 1806, skulle læse jura i København, men ville hellere skrive. Ingemanns mor og tre søskende døde af tuberkulose, og da han var grebet af tysk romantik gav det hans digtning en sygelig, sværmerisk retning. Fik i 1811 en friplads på Valkendorfs Kollegium og debuterede med samlingen Digte, med bl.a. Vift stolt paa Codans Bølge og Paa Sjølunds fagre sletter. Ingemanns tragedie Blanca fik succes hos publikum på Det kgl. Teater. Mens samtidens digtere udtrykte deres modvilje, tog Grundtvig hans parti. Et stipendium gav Ingemann et 2-årigt ophold i Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien, blev her åndeligt og legemligt styrket. I 1822 blev Ingemann lektor på Sorø Akademi og levede her et harmonisk liv med sin hustru Lucie. Ingemanns historiske forfatterskab begyndte i 1824 med et epos Valdemar den Store og hans Mænd, efterfulgt af fire romaner Valdemar Sejr, Erik Menveds Barndom, Kong Erik og de Fredløse og Prins Otto af Danmark. Udgav i 1837 morgen- og aftensange for børn, som med Weyses melodier blev folkeeje. Fra denne tid er også Ingemanns ypperligste salmer for voksne: "Til Himlene rækker din Miskundhed, Gud", "Dejlig er Jorden", Den store Mester kommer" og "Glade Jul". Læs evt. mere om B.S. Ingemann her. |
|