Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk arkitekt og arkæolog

Født tirsdag den 15. oktober 1872 i Thyregod, Vejle
Død fredag den 21. november 1947 i Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk

Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, blev uddannet som murer, gik 1892-95 på Kunstakademiets Malerskole, kom derefter på Zahrtmanns Skole, Teknisk Skole og 1898-99 på Kunstakademiets Arkitektskole, var siden ansat hos arkitekterne Hans J. Holm og Anton Rosen. Carl Martin Smidt fik 1908 ansættelse ved Nationalmuseets 2. afdeling ved mindesmærkernes bevaring, varetog stillingen til 1944 og stod for adskillige udgravninger af borge og klostre samt restaurering af ruiner. Opførte sammen med Harald Lønborg-Jensen, flere kirker i enkel, nordisk middelalderlig stil og restaurerede Katharinæ Kloster i Ribe, Grindsted Kirke samt Løgumkloster Kirke på forbilledlig vis. Indledte sammen med Erick Struckmann, en kampagne for bevaringen af Ludvig Holbergs forsømte sommerbolig Tersløsegård på Vestsjælland, sad som medlem af forretningsudvalget for gården 1904-16, var derefter fra 1940 til sin død medlem af bestyrelsen. Smidt foretog studierejser til Italien, Frankrig, Nordtyskland og Sverige, deltog 1936 i udstillingen "Soransk Kunst" i Sorø samt i flere af Charlottenborgs Forårsudstillinger. Skrev adskillige afhandlinger bl.a. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, monografi om arkitekten C.F. Hansen og Cistercienser-Kirken i Løgum, posthumt udkom Roskilde Domkirkes middelalderlige Bygningshistorie. Modtog Hielmstierne-Rosencrone og blev udnævnt til æresmedlem af Historisk Samfund for Aarhus Stift. Var far til 5 børn, 4 piger samt sønnen overlæge, dr.med. Carsten M. Smidt.

Vestre Kirkegård, København 2017
© www.gravsted.dk (foto:hs)