Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk grosserer og godsejer

Født søndag den 4. marts 1759 i Hamborg (Hamburg), Tyskland
Død mandag den 1. september 1817 i København

Klik her for at se alternativt billede af gravsted - fra Den Bügelske Gravplads, Sankt Bendts Kirke, Ringsted

Mini-biografi: Var søn af en snedkermester, fik efter skoletiden en handelsuddannelse, efter sigende både i Hamburg og København, skulle være i stand til at føre både inden- og udenlandsk korrespondance ved erhvervelsen af borgerskab som grosserer i København 1783. Caspar Bügel var allerede da i besiddelse af skibsparter og arbejdede sig gennem årene op til at blive storreder, udsendte 1798 seks skibe til Middelhavet samt et par stykker til Ostindien, Vestindien, Sydamerika og Østersøen og tjente en formue hjem til sit firma B. & Co. på ostindisk og vestindisk handel i neutralitetstiden. Bügel passede godt på sine penge og klarede sig når det var dårlige tider, havde først forretning på Amagertorv, derefter bag Børsen og købte midt i 1790'erne en ejendom i Nybrogade, erhvervede samtidig en smuk lystejendom: Bonne Esperance ved Charlottenlund. Købte siden det Knuthske hotel ved Frederiksholms kanal med tilhørende have samt i 1809 Ringsted Kloster, der blev oprettet som fideikommis så familiens fremtid var sikret. Bügel, der havde seks børn, deltog ikke i det offentlige liv, brød sig ikke om titler eller ordener, men gik kun op i sit arbejde trak sig tilbage fra forretningen i 1813.

Den Bügelske Gravplads, Sankt Bendts Kirke, Ringsted 2010
Oprindeligt begravet i Sankt Petri Kirke, København, flyttet herfra 1820
© www.gravsted.dk (foto:fl)