Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk præst

Født søndag den 2. februar 1896 i København
Død lørdag den 8. september 1973 i Odense

Mini-biografi: Var datter af en manufakturhandler, blev student 1917, studerede teologi på Københavns Universitet, tog kandidateksamen 1927 og opdagede snart at det som kvinde ikke var umuligt at blive ordineret som præst. Edith Brenneche Petersen tog arbejde som husassistent, sad på kontor, arbejdede på et bibliotek og som underviser. Deltog i fritiden i menighedsarbejde og holdt andagter i De gamles By. Først 1947 vedtog Rigsdagen loven om kvinders adgang til præsteembederne og april 1948 blev Edith Brenneche Petersen sammen med Ruth Vermehren og Johanne Andersen ordineret i Skt. Knuds Kirke i Odense af Fyns biskop Hans Øllgaard. Søgte stilling som hjælpepræst ved Nørre Åby på Fyn, holdt sammen med en mandlig ansøger en prøveprædiken og blev den foretrukne. Edith Brenneche Petersen blev en populær person, der tog på husbesøg til hest eller på cykel i pastoratets to sogne iført sin præstekjole, holdt forståelige, jævne prædikener og talte ved møder og i oplysningsforbund om Kristendom og Politik. Var aktivt medlem af Dansk Kvindesamfund, medlem af Retsforbundet og 1947 folketingskandidat for sit parti. Tilhørte Indre Mission, der ikke accepterede kvindelige præster, de flyttede i protest deres missionær fra sognet, da Edith Brenneche Petersen 1951 blev ansat som kaldskapellan ved Fredens Kirke i Odense.

Rising Kirkegård, Odense (Fællesgrav)
© KØS
© www.gravsted.dk (foto:køs)
portræt © privateje