Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk landskabsgartner og -arkitekt

Født mandag den 4. januar 1858 på Clasonsborg, Skarrild, Herning
Død lørdag den 12. juni 1915 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af en fabriksbestyrer, kom efter skoletiden i lære som gartner, efter endt uddannelse ansat som undergartner på Bregentved til 1881, foretog derefter flere rejser til udlandet for at hente inspiration til anlæggelse af prydhaver, var i England, Frankrig og Tyskland. Fritz Edvard Glæsel havde egen tegnestue på Frederiksberg fra 1888, anlagde en del herregårdshaver som prydhaver med rosenbuske i geometrisk mønster, omkranset af buksbom, men tilførte ikke egentlig fornyelse. Viste meget større kreativitet som gartner ved udformningen af kirkegårdsanlæg, den første var Vestre Kirkegård, tegnet sammen med arkitekten Hans J. Holm, Senere kom Bispebjerg, Nakskov, Sorø, Frederiksberg, Århus, Brunnby i Sverige m.fl., alle blev meget smukt anlagt og med gravstederne som det centrale. Glæsel stod også for haven ved Københavns Rådhus, Fælledparken, Kastelsparken, Leersøparken, Slottsparken i Malmö, hospitalshaver til De gamles By, Bispebjerg, Rigshospitalet o.a. Deltog i flere udstillinger bl.a. Landbrugs- og Kunstudstillingen i København, en havebrugsudstilling i Tivoli, havebrugsudstilling i Stockholm, modtog en guldmedalje for sine kirkegårdsplaner ved den internationale kunstudstilling i Düsseldorf 1902. Glæsel skrev artikler til Gartner-Tidende, var medarbejder ved Nordisk illustreret Havebrugsleksikon og udarbejdede Fortegninger for Gartnerelever, var medlem af bestyrelsen for Almindelig dansk Gartnerforening, blev siden kredsformand for København. Bror til arkitekten Henri Glæsel.

Frederiksberg Ældre Kirkegård 2012
© www.gravsted.dk (foto:mn)