© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ellen Margrethe Duurloo | Dansk forfatter, journalist og oversætter Født torsdag den 1. november 1888 i København (Valby) Død lørdag den 23. januar 1960 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Gennemlevede en besværlig barndom og ungdom, som hun beretter om i Han skal herske over dig (1939), At elske (1940) og Gud er Kærlighed (1941). Tilsammen danner de en rystende trilogi om den moderne ungdoms livsvilkår. Ellen Duurloo måtte forsørge sin familie som journalist ved forskellige københavnske aviser. Sideløbende med at hun, gennem 20 år skrev en række børne- og ungpigebøger, der blev umådeligt populære og gjorde hendes navn kendt. Blegrøde Pioner (1950) er en række noveller i Ellen Duurloo klare, lidt kølige stil. Romanerne fortsatte med Som Stjernerne paa Himlen (1942), om den moderne og frigjorte kvinde. Den er sammen med Lukke den runde Ring (1951) og Tækket med gyldne Skjolde (1952), hendes mest personlige bøger. I Dømt til undergang (1945), Man kalder det Kærlighed (1946) og Elsket og savnet (1947) samt Fru Ellermanns Pensionat (1949), skildrer Ellen Duurloo tidens mennesker i tiltagende depravation, i en hård men ærlig stil. Mildere i tonen er Der sker aldrig noget (1955), hvor hun med lune og ironi, skildrer en københavnsk sidegades mennesker. Gensynet med det aldrig sete (1953) er en rejseskildring fra Spanien, der viser hende som en ypperlig iagttager. Var mor til direktør Ulrik Duurloo. |
|