Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk arkitekt

Født mandag den 5. november 1849 i København
Død tirsdag den 20. oktober 1908 i København

Mini-biografi: Var søn af en fabrikant, kom efter skoletiden i lære som tømrer, men holdt op efter 3 måneder, gik i stedet på Teknisk Institut i København og blev optaget på Kunstakademiets arkitektskole i 1864. Modtog undervisning her gennem syv år og var i studietiden ansat som tegner og konduktør hos arkitekten Ferdinand Meldahl, fortsatte samarbejdet efter uddannelsen og var i sin arkitektur påvirket af dennes lidt overpyntede og prangende byggekunst. Deltog på Charlottenborgs Forårsudstilling første gang i 1874, igen i 1878, derudover på Nordisk Kunstudstilling i København 1888 og Rådhusudstillingen 1901. Emil Blichfeldt var et lovende talent, modtog hædersbevisninger fra akademiet flere gange, heriblandt den lille og den store guldmedalje samt flere rejsestipendier, der blev brugt til 4 års studieophold i Italien. Skabte sammen med Meldahl, bl.a. omgivelserne ved Marmorkirken i København, et gymnastikhus ved Frederiksberg Statsskole og Kavaler- og økonomibygningen ved Charlottenlund Slot. Kom til at sætte sit eget præg på København med bygninger som Varehuset Messen i Købmagergade, en stor beboelsesejendom på Halmtorvet, hovedværket Store Nordiske Telegrafselskabs- og Privatbankens bygning på Kongens Nytorv samt Tivolis kendte hovedindgang ved Vesterbrogade, her i samarbejde med Richard Bergmann. Emil Blichfeldt blev hædret med titlen Ridder af Dannebrog.

Bispebjerg Kirkegård, København (Gammel fællesgrav)
oprindeligt i kolumbarium
© www.gravsted.dk (foto:hs)