Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk inspektør, kunsthistoriker, forfatter og teaterdirektør

Født onsdag den 14. december 1836 i København
Død onsdag den 7. januar 1914 i København

Mini-biografi: Var søn af en grosserer, fik efter skoletiden en uddannelse inden for handelen, men helligede sig siden sine kunsthistoriske interesser. Blev student 1863, foretog en studierejse til udenlandske museer, især i Holland. Emil Bloch udgav 1869 et skrift om nederlandsk maleri i 1600-tallet: Hollandske Kunstnere, blev året efter ansat som inspektør ved Den kgl. maleri- og skulptursamling, var faglig leder af galleriet og fra 1883 tillige inspektør ved Den kgl. kobberstiksamling. Blev 1896 udnævnt til direktør for det nyoprettede Statens museum for kunst og var knyttet hertil i 41 år. Bloch havde indgående kendskab til især grafikkens historie, en forfinet smag, men manglede som museumsleder initiativ og forståelse for museets opdragende betydning og forpligtelser over for yngre dansk kunst. Der var ikke de store midler at disponere over til indkøb, malerisamlingens udvikling stagnerede og kun kobberstiksamlingen fik nogle værdifulde forøgelser. Bloch udarbejdede nogle kataloger, udgav et par studier over grafisk kunst: Albrecht Durer, Blade af Kobberstikkunstens Historie og skrev den biografiske tekst til J.Th. Lundbye samt Billeder i Træsnit med Digte af Holger Drachmann. Bror til maleren Carl Bloch og professor Oscar Bloch. Emil Bloch var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Assistens Kirkegård, København 2010
© www.gravsted.dk (foto:mn)