Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk arkitekt

Født fredag den 3. september 1858 i Rendsburg (Rendsborg), Schleswig-Holstein, Tyskland
Død onsdag den 27. maj 1942 i Gentofte

Mini-biografi: Var søn af en militærmand, kom i lære som murer og blev svend 1876. Blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i 1876, modtog undervisning af Hans J. Holm og Martin Nyrop og kom siden til at arbejde for begge, forlod skolen i 1883. Emil Jørgensen vandt den lille guldmedalje i 1891, modtog akademiets rejsestipendium og tog året efter på studietur til Tyskland og Norditalien. Virkede som konduktør for Nyrop på Københavns Rådhus og Bispebjerg Hospital, var dygtig til sit fag og en glimrende tegner, hvilket ses på torskefrisen i rådhushallen. Satte sit præg på Amager med institutionen Sundholm, Sankt Elisabeths Hospital og Sankt Annæ Kirke og -Skole i nationalromantisk stil, den sidste i samarbejde med Osvald Rosendahl Langballe. Jørgensens hovedværk var Den evige Tilbedelsesordens kloster, tegnede selv kirkens hovedalter af forgyldt egetræ og gjorde klostret stemningsfyldt med danske romanske motiver. Jørgensen havde adskillige tillidsposter, var medlem af Akademisk Arkitektforenings bestyrelse, modtog Akademisk Arkitektforenings æresmedalje i 1933, var opmand i Bygningssnedkernes faglige Voldgiftsret, sad i bestyrelserne for Arbejdernes Byggeforening, Lægeforeningens Boliger og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse, var medlem af Industriforeningens repræsentantskab, af Kommissionen til bedømmelse af svendeprøver, kirkeværge for Sankt Johannes Kirke o.a. Var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Vestre Kirkegård, København (gravsted nedlagt/findes ikke)
© www.gravsted.dk (foto:hs)