Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk balletchef og solodanser

Født onsdag den 3. oktober 1928 i København
Død tirsdag den 1. april 1986 i Toronto, Ontario, Canada

Mini-biografi: Blev uddannet på Det kgl. Teater under Harald Lander, men det var den russiske pædagog Vera Volkova, der kom til at præge hans udvikling som danser. Som 21-årig blev Bruhn udnævnt til solodanser og virkede på teatret indtil 1956. Men han satsede på en karriere udover Danmark og var samtidig gæstesolist på teatre i London, Paris og New York. Det var på Metropolitan, Bruhn fik sit internationale gennembrud som Albrecht i Giselle. Havde en sjælden evne til at skabe dybere psykologiske portrætter i partier, der traditionelt gjaldt for glansbilleder. Var i 1951 Toni Landers strålende partner i den reviderede opsætning af Landers Etudes og havde samme parti, da balletten i 1969 blev opført i tv. Var en af sin generations bedste dansere, der stillede store krav til sig selv og udviklede en finsleben teknik. Bruhn ledede Operaballetten i Stockholm 1967-71 og The National Ballet of Canada i Toronto 1983-86. Balletanmelderen Erik Aschengreen skrev om ham: "Han personificerede den klassiske ballets idealer. I sin dans, i legemets rene linjespil, i den noble elegance, den ubesværede musikalitet og med en lethed, der overgår enhver sylfides". I 2000 skabte Lennart Pasborg dokumentarfilmen Erik Bruhn - I'm the same, only more.

Mariebjerg Kirkegård, Gentofte (Fællesgrav)
© www.gravsted.dk (foto:hs)