Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk forfatter, teolog, præst, biskop og professor

Født onsdag den 24. august 1698 i Aarhus
Død torsdag den 20. december 1764 i København

Mini-biografi: Var søn af en stiftsprovst, blev tidligt forældreløs, kom i familiepleje, blev student 1716 og cand.theol. 1718. Virkede som huslærer for hertug Frederik Carl af Plön, blev 1723 prædikant ved hoffet og diakon i Nordborg og 1726 sognepræst i Hagenbjerg. Erik Pontoppidan holdt bibellæsninger, tog på husbesøg og stiftede et præstekonvent, fik flere fjender på grund af sine teologiske anskuelser og blev stemplet som pietist. Var interesseret i topografi og historie, samlede oplysninger om almuens overtro, skikke og talemåder, udgav 1739 Onde Ordsprog, som fordærver gode Sæder, med henblik på at bekæmpe overtro og vantro. Pontoppidan blev slotspræst og sognepræst i Hillerød 1734, året efter hofpræst i København samt meddirektør ved fattigvæsnet. Blev 1738 ekstraordinær professor i teologi, var medlem af kommissionen til en revideret bibeloversættelse, af mønt- og medaljekommissionen, af missionskollegiet, af Videnskabernes selskab og meddirektør af Vajsenhuset. Udarbejdede 1737 katekismusforklaringen Sandhed til Gudfrygtighe, til brug ved den nyligt indførte konfirmation. Udnævntes til biskop i Bergen 1747, blev dr.theol.1749, oprettede et kateketisk seminarium og stiftede en højere realskole. Blev 1755, på J.L. Holsteins anbefaling, ansat på Københavns Universitet som prokansler og udnævnt til etatsråd. Pontoppidan udgav 1757 sine pastoralteologiske forelæsninger Collegium pastorale practicum. Var far til forfatteren Carl Pontoppidan.

Sankt Petri Kirke, København 2012
© www.gravsted.dk (foto:hs)