Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Islandsk forfatter og oldforsker

Født mandag den 27. august 1781 på Skálholt, Island
Død fredag den 24. december 1847 i København

Mini-biografi: Rejste som 16-årig til København for at studere jura og virkede derefter i nogle år som sagfører på Island. Tog i 1812 igen til København og fik 1823 ansættelse i Gehejmearkivet, avancerede her til arkivar i 1829. Sammen med C.C. Rafn stiftede Magnússon i Det kgl. Nordiske Oldskriftsselskab, i hvis regi han de følgende år offentliggjorde talrige skrifter og afhandlinger om arkæologi, mytologi og runeforskning. Oversatte Den ældre Edda i årene 1821-23 og udgav sammen med Rafn 1838-42 Grønlands historiske Mindesmærker, der er af blivende værdi. Derimod var Magnússons resultater indenfor den nye videnskab runeforskning mindre heldige, præget af hans alt for store fantasifuldhed. Gjorde indgående studier over en række tegn på en klippe i Sverige, der af geologen Forchhammer blev erklæret at være runer og udgav i 1841 det fyldige værk Runamo og Runerne, som vakte stor opsigt. Heri blev de endog udlagt som en beretning om Braavallaslaget. Imidlertid lod den unge arkæolog Jens Jacob Worsaae sig ikke imponere, men erklærede dem efter to rejser til stedet for at være naturlige revner og ridser i klippen. Som menneske var Magnússon beskeden og yderst hjælpsom, som det fremgår af hans omfattende brevveksling med samtidige forskere.

Assistens Kirkegård, København 2008
© www.gravsted.dk (foto:hs)