Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk højesteretssagfører

Født onsdag den 9. marts 1842 i Hvejsel, Vejle
Død mandag den 3. marts 1930 i København

Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, blev 1859 student fra Herlufsholm og startede derefter på teologistudiet, men skiftede til juraen og tog kandidateksamen 1864. Udnævntes 1869 til overretssagfører i København og til højesteretssagfører 1875. Frederik Zahle kom kun til at føre nogle enkelte sager for højesteret, men havde rigeligt at bestille som administrator af offentlige og private kapitaler, som rådgiver og leder i flere institutioner og som bestyrelsesmedlem i virksomheder inden for industrien. Zahle sad som formand for A/S De forenede Papirfabrikker, for de Puggaardske legater, de Grønske fideikommisser og var leder af det substituerede fideikommis for stamhuset Rønninge Søgård, var medlem af bestyrelsen for adskillige legater og skoler for kvinder. Var fætter til Natalie Zahle og hjalp ved oprettelsen af dennes skole i København, blev siden medlem af skolerådet. Var personlig ven af Frederik VIII og blev udpeget som eksekutor for dennes dødsbo, tog initiativet til og blev selv formand for Kronprins Frederiks og kronprinsesse Louises stiftelse. Zahle var medlem af frimurerlogen og ydede en stor indsats for loge brødrene som storsegl-bevarer. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt til Kommandør af 2. og 1. grad. Var far til diplomaten Herluf Zahle.

Vestre Kirkegård, København 2014
© www.gravsted.dk (foto:fl)