Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk rektor, økonom og professor

Født tirsdag den 17. november 1925 i Åkirkeby, Bornholm
Død lørdag den 10. januar 2004

Mini-biografi: Var søn af en husmand, tog 1952 en HA på Handelshøjskolen i København og fik derefter ansættelse som fuldmægtig på Danske Andelsslagteriers Kødkonservesfabrikker i Roskilde. Blev 1958 souschef i salgsafdelingen på Den kongelige Grønlandske Handel i København, tog 1961 en HD i udenrigshandel og fik året efter bevilliget et forskningsstipendiat ved Institut for Udenrigshandel på Handelshøjskolen. Frode Slipsager var 1965 på studieophold ved Stanford University i Californien tog ved hjemkomsten licentiatgraden og blev lektor. Forsvarede 1973 disputatsen Studier i Decentralíseringsproblemet i International Afsætning for en doktorgrad i erhvervsøkonomi. Blev 1976 professor i international virksomhedsøkonomi og varetog stillingen til 1993. Sad i flere bestyrelser og udvalg inden for erhvervslivet og den offentlige sektor, var medlem af Samarbejdsudvalget for Samfundsvidenskaberne, af bestyrelsen for Fonden Københavns Forskerby Symbion, dekan for Det Økonomiske Fakultet og bestyrer for Instituttet for Udenrigshandel samt rektor for Handelshøjskolen i København 1979-87. Deltog i undersøgelsen af eksportsamarbejde i Vesteuropa for OECD i Paris, der blev offentliggjort med titlen: Export Marketing Groups for Small and Medium-Sized Firms. Skrev Virksomhedens Internationale Afsætningskanaler, Salgsagentens Rolle i International Afsætning, Styring af Udenlandske Datterselskaber og Virksomhedens Internationale Afsætningsorganisation. Modtog Tietgen-guldmedaljen, Dansk Erhvervslivs Pris for Afsætningsøkonomisk Forskning samt Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fonds Hæderspris.

Himmelev Kirkegård, Roskilde 2012
© www.gravsted.dk (foto:fl)