Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Østrigsk komponist

Født lørdag den 7. juli 1860 i Kalischt, Böhmen, Tjekkiet (tidl. Østrig)
Død torsdag den 18. maj 1911 i Wien, Østrig

Mini-biografi: Voksede op i en jødisk familie, i byen Jihlava (Iglau) i det nuværende Tjekkiet. Mahler viste tidligt musikalske evner, optrådte allerede som 10-årig offentligt som pianist og kom som 15-årig til Wien, hvor han blev elev på konservatoriet og samtidig fulgte forelæsninger i filosofi og historie ved universitetet. Begyndte 20 år gammel en dirigentkarriere, som efter 17 års omflakkende liv i Østrig-Ungarn og Tyskland førte ham til tidens mest estimerede musikerstilling som chefdirigent og direktør for Hofoper i Wien. Blev i sine 10 år her især kendt for sin kompromisløse ledelse og sine nyskabende operaopsætninger. I sine sidste år tilknyttet Metropolitan Opera og Philharmonic Society i New York. Mahler havde svært ved at slå igennem med sine egne kompositioner, som i hovedsagen består af 10 symfonier, hvoraf den sidste er ufuldendt, den symfoniske sangcyklus "Das Lied von der Erde" samt en række lieder med orkesterledsagelse. Symfonierne er alle i meget stort format kulminerende med den ottende, som kaldes "Sinfonie der Tausend". Stilistisk danner Mahlers musik en overgang mellem senromantikken og den moderne musik. Mahler var overbevist om, at hans tid nok skulle komme, og den kom da også - 50 år efter hans død - ikke mindst takket være dirigenten Leonard Bernstein.

Grinzing Friedhof, Wien, Østrig 2011
© www.gravsted.dk (foto:hs)