Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk komponist

Født søndag den 21. januar 1798 i København
Død mandag den 24. marts 1879 i København

Mini-biografi: Blev student i 1815 og tog året efter den filologisk-filosofiske eksamen. Var en humørfyldt ung mand med musikalske evner og deltog ivrigt i tidens studenter- og musikliv. I 1819 besøgte det tyske mandskor Quintchordium København med stor succes. Det affødte dannelsen af et studenterkor, som Krøyer blev medlem af. Skrev til dette den humoristiske sang "De første Prygl, vi i Skolen fik". Ved et gilde på Regensgården 5. juni 1820 blev Chr. Winthers sang "Her under Nathimlens rolige Skygge", afsunget med Krøyers melodi. Den aften vedtog man at danne en studenterforening, Krøyer var selv en af stifterne. Med tiden fik denne forening sit berømte sangkor, der stadig eksisterer. Foreningen udgav sin første visebog i 1921, heri findes begge disse sange. Skrev i 1835 en melodi til Oehlenschlägers digt Der er et yndigt Land, som var meget populært, den blev som bekendt senere vor nationalsang. Krøyer var lærer i klaverspil og sang, indtil han blev hofkantor ved Christiansborg Slotskirke fra 1844 til sin død. Var en nobel, fintfølende mand, men Krøyers selvkritik tillod ham ikke at offentliggøre, hvad han skrev som moden mand og kun nogle få danse er i øvrigt overleveret til eftertiden.

Assistens Kirkegård, København 2015
© www.gravsted.dk (foto:fl)