Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk direktør

Født søndag den 3. april 1927 i Thisted
Død søndag den 28. maj 2017
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? I givet fald kan du glæde flere personer, der gerne vil mindes denne kendte personlighed - begrundet i privathistorisk interesse. Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.

Mini-biografi: Var søn af en bogholder, blev 1946 student fra Birkerød Statsskole, læste jura og tog kandidateksamen 1954. Fik straks efter ansættelse som sekretær i Direktoratet for Børneforsorgen, kom 1956 til Statsministeriet som ministersekretær, udnævntes til kontorchef 1965, blev året efter chef for Folketingets Bureau, varetog denne stilling til 1990 og var derefter Folketingets direktør til 1994. Helge Hjortdal opnåede det bemærkelsesværdige at være sekretær for hele tre statsministre: H.C. Hansen, Jens Otto Krag og Viggo Kampmann. Fik tildelt flere tillidshverv, var sekretær i Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde, sad som medlem af Foreningen Nordens hovedstyrelse, Vanførefondens forretningsudvalg, bestyrelsen for Fonden for International Forståelse samt af eksekutivkomiteen i Association of Secretaries General of Parliaments. Var medlem og en tid næstformand af bestyrelsen for Københavns Alm. Boligselskab m.v., generalsekretær for den danske delegation til lnterparlamentarisk Union, var vicepræsident 1976 og præsident 1978-81. Hjortdal blev udnævnt til Kommandør af 1. grad af Dannebrog, modtog Fortjenstmedaljen i guld, blev Ridder af 1. grad af Finlands hvide Roses Orden, Kommandør af den Franske Nationale Fortjenstorden, Storridder med stjerne af Den islandske Falk samt Kommandør af Sveriges Nordstjerneorden. Udgav 1999 erindringsbogen Tre røde konger - set fra sidelinjen. Var gift med en datter af forfatteren Kristjan Bure.


Ukendt kirkegård/gravsted
© www.gravsted.dk