© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Henning Bahs | Dansk filmdekoratør og manuskriptforfatter m.v. Født mandag den 12. marts 1928 i København Død fredag den 29. marts 2002 i Herlev (tidl. Herløv) |
Mini-biografi: Mest kendt for sine effekter og idéer, til filmserien om Olsen-banden (1968-81) og for sit livslange samarbejde med Erik Balling. Balling instruerede, men det var Bahs, som var manden bag Egons planer og som kunne trylle med rekvisitterne til kuppene. Startede med at arbejde på Nordisk Film i 1952 - og var siden ansat her som filmarkitekt (scenograf), manuskriptforfatter og special effekt-mand. Skabte sammen med instruktør Erik Balling en række filmperler i Danmark. Bl.a. Poeten og Lillemor-trilogien, Frede-filmene, Martha, Rend mig i revolutionen og tv-serierne Huset på Christianshavn samt Matador, hvor hans store flair for scenografi kunne ses. Kulisserne her var en væsentlig og måske overset årsag til seriens store succes. I 1991 fik Bahs efter eget udsagn karrierens mest interessante opgave, da han var produktionsdesigner på Lars von Triers Europa. Nåede at arbejde på både Olsen-bandens sidste stik, som han skrev manuskriptet til med Balling som konsulent, samt Olsen banden junior. Bahs blev Årets HK-kunstner i 1999 og var aktiv lige til det sidste. Døde få dage inden han kunne have fejret sit 50-års jubilæum på Nordisk Film i Valby. |
|