Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk politiker, advokat og minister

Født fredag den 2. november 1900 i Skødstrup, Aarhus
Død mandag den 16. juni 1986

Mini-biografi: Var søn af en slagtermester, blev 1919 student, læste jura, tog kandidateksamen 1925. Arbejdede som dommerfuldmægtig i Skjern og som sagførerfuldmægtig i henholdsvis København og Aarhus, blev sagfører 1928, landsretssagfører 1929. Flyttede 1941 til hovedstaden, blev højesteretssagfører 1942, førte offentlige sager i højesteret og var juridisk dommer i den faste voldgiftsret. Henning Hasle kom 1932 i Folketinget for Det konservative Folkeparti, blev en af Christmas Møllers nære medarbejdere og 1939 formand for folketingsgruppen. Stillede sig tvivlende over for Hitlers ikkeangrebspagt, men fulgte regeringens accept af den. Blev efter besættelsen, den ene af tre konservative ministre uden portefølje i regeringen Stauning-Munch, var leder af en dansk handelsdelegation til Moskva og afsluttede en dansk/sovjetisk rammeaftale om samhandel. Udtrådte 1940 af regeringen, accepterede Erik Scavenius som statsminister 1942, valgtes ind igen 1943 og genvalgtes 1945, nedlagde kort efter sit mandat. Var direktør for Nationaltidende, sad i bestyrelsen for Bladkompagniet, var administrerende direktør i Københavns Kreditforening, medlem af realkreditkommissionen af 1966, formand og direktør i Forenede Kreditforeninger, formand for Københavns grundejeres renholdningsselskab og i direktionen for Landsforeningen til kræftens bekæmpelse. Udgav erindringerne Skyggen fra syd, med notater fra regeringsmøderne op til besættelsen. Hasle var Ridder af Dannebrog samt Kommandør af 2. og 1. grad.

Søllerød Kirkegård 2014
© www.gravsted.dk (foto:fl)