Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk agronom, lektor og laboratorieforstander

Født mandag den 27. juni 1898 i Sigerslevvester, Frederikssund
Død onsdag den 5. oktober 1977 i Vordingborg

Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev efter realeksamen uddannet i praktisk landbrug, studerede landbrugsvidenskab og blev cand.agro. 1920. Arbejdede som assistent ved Statens planteavls-laboratorium i 4 år, modtog et Rockefeller stipendiat ved Rothamsted Expérimental Station, England og rejste til Australien 1929 for at arbejde som bakteriolog ved The Linnean Society of New South Wales. Hans Laurits Jensen specialiserede sig i mikrobiologi, skrev disputatsen Contributions to the Nitrogen Economy of Australian Wheat Soils og blev dr.agro.1941. Virkede som lektor ved The University of Sydney fra 1944-47, vendte hjem til Danmark for at være leder af den bakteriologiske afdeling ved Statens Planteavlslaboratorium, var forstander for laboratoriet 1961-68. Jensen havde adskillige tillidshverv, var medlem af Akademiet for de tekniske Videnskaber, sekretær for Foreningen af Magistre udgået fra Landbohøjskolen, medlem af The Linnean Society of New South Wales, æresmedlem af The Society for Applied Bacteriology i England og af The American Society for Microbiology. Medudgiver af Archiv für Mikrobiologie, æresdoktor ved Helsingfors universitet, medlem og siden æresmedlem af bestyrelsen for Danmarks mikrobiologiske Selskab m.m. Virkede som censor i mikrobiologi ved landbohøjskolen gennem 20 år, ved Københavns Universitet i 6 år. Jensen skrev flere afhandlinger og blev tildelt Emil Chr. Hansen-prisen samt Videnskabernes Selskabs guldmedalje.

Græse Kirkegård, Frederikssund 2012
© www.gravsted.dk (foto:fl)