Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk officer

Født søndag den 26. april 1885 i Hørsholm
Død onsdag den 20. september 1967 i Gentofte

Mini-biografi: Var søn af en apoteker, kom efter skoletiden ind ved militæret, blev i 1907 sekondløjtnant, året efter premierløjtnant og i 1919 udnævnt til kaptajn. Var herefter afdelingschef i marinestaben til 1923 og igen 1926-32, blev udnævnt til orlogskaptajn i 1923 og virkede tillige som souschef i eskadren fra 1926. Henrik Vilhelm Augsburg blev kommandørkaptajn i 1932, var chef for torpedobådsflotillen i årene 1929-35 og stabschef hos viceadmiralen 1931-32, derefter chef for torpedobådsdivisionen 1932-36 og i 1936 også chef for orlogsskibet Niels Juel. Fik titel af kommandør i 1937, var stabschef ved kystflåden 1937-39, stabschef i øvelseseskadren 1937, -38 og -39, stabschef i 1. eskadre under sikringsstyrken i 1939 samt sømilitær distriktschef for det nordlige Jylland i 1940, ved udbruddet af 2. verdenskrig. Var under besættelsens første år chef for kystdefensionen og tog sin afsked i 1946. Augsburg skrev Kode-Evolutions- og Signalbog for Flaaden, som blev indført i 1925 og modtog Søløjtnant-selskabets sølvmedalje for sin prisafhandling Betragtninger over Torpedobaades Anvendelse med særlig Henblik paa danske Forhold, der udkom i 1930. Blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog samt Dannebrogsmand, modtog Hæderstegnet for god Tjeneste ved Søetaten og hædredes med Sværdtegnet samt Vasaordenen fra Sverige.