Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Walisisk komponist, sanger og skuespiller

Født søndag den 15. januar 1893 i Cardiff, Wales
Død tirsdag den 6. marts 1951 i London, England

Mini-biografi: Var søn af den kendte sangerinde og sanglærer Clara Novello Davies, der også underviste sin søn. Moderen introducerede drengen for tidens store navne, som operasangerinden Adelina Patti og koncertsangerinden Clara Butt, sidstnævnte lærte seksårige Ivor at synge "Abide with Me". Ivor Novello modtog undervisning af komponisten Herbert Brewer, der ikke kunne se muligheden for en musikalsk karriere. Novello fik et stipendium til Magdalen College School i Oxford og blev solosanger i skolekoret. Begyndte at skrive sange og fik den første offentliggjort i en alder af femten år. Underviste i klaverspil da skoletiden var overstået, flyttede i 1913 ind i en lejlighed ovenover The Strand Theatre, der senere kom til at bære navnet Novello Theatre. Skrev i starten af 1. Verdenskrig den patriotiske "Keep the Home Fires Burning" og fik nu 21 år gammel, både berømmelse og penge. Fortsatte efter krigen med at skrive til revy og komedier og begyndte selv at optræde med stor succes, først på film siden på teatret. Bliver især husket for opsætningen af musikalske lystspil med sig selv i hovedrollen. Ivor Novello dannede i 35 år partnerskab med skuespilleren Bobbie Andrews. En gang om året hædres en forfatter, komponist eller sangskriver med The Ivor Novello Award.