Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Engelsk kaptajn, navigatør og opdagelsesrejsende

Født søndag den 7. november 1728 i Middlesbrough, Yorkshire, England
Død søndag den 14. februar 1779 i Kealakekua Bay, Hawaii

Mini-biografi: Var søn af en landarbejder, kom i købmandslære, sejlede syv år med et kulskib og gik 1755 ind i den britiske flåde. Deltog i Syvårskrigen 1756-63 og foretog opmålinger af Saint Lawrence River og Newfoundlands kyst. Udnævntes i 1768 til ekspeditionsleder og sejlede med skibet Endeavour til Tahiti, foretog observationer af planeten Venus, kortlagde store dele af New Zealands kyster samt Australiens østkyst. Krydsede som den første, 1772-75, den sydlige polarcirkel og sejlede omkring Antarktis med skibene Resolution og Adventure, afviste derved forestillingen om det ukendte land mod syd. James Cook blev ved hjemkomsten 1775 udnævnt til kommandør, fik ansættelse ved Greenwich Hospital og blev medlem af Royal Society. Drog i 1776 ud på sin tredje rejse med skibene Resolution og Discovery, kortlagde Amerikas nordvestkyst og observerede efter passage af Beringstrædet, at Nordvestpassagen mellem Stillehavet og Atlanterhavet ikke var farbar for tidens skibstyper. Kom til Hawaii, der tidligere var opdaget af spanierne, men ikke var indtegnet på noget kort, kom i strid med de indfødte og blev sammen med fire af sine folk dræbt i 1779. Cook havde helt usædvanlige evner inden for matematik, navigation og kartografi og kan sidestilles med opdagere som Columbus og Vasco da Gama.

Kealakekua Bay, Hawaii 2007
© Wikipedia - photo by Surfsupusa - mindesten, begravet rituelt og til havs
© www.gravsted.dk (foto:Wikipedia - public domain)