Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk sanger

Født mandag den 11. april 1831 i Kalundborg
Død tirsdag den 4. oktober 1904 i København

Mini-biografi: Var søn af en gårdmand, måtte hjælpe ved bl.a. at vogte får, sang altid under arbejdet og ved mere festlige lejligheder. Byggede selv nogle primitive violiner, modtog lidt undervisning og blev med tiden en populær spillemand. Drømte store drømme og besluttede sig som 17årig for at stikke af til København, tog sin violin under armen, begyndte at tjene penge på sit spil, fik råd til mere undervisning og fik engagement i en dansebod for kulsjovere. Jens Larsen Nyrop havde snart fået færdighed nok til at opnå ansættelse i Folketeatrets Orkester og fandt stor glæde ved at være på en scene. Var udstyret med en fyldig tenorstemme og et smukt, lidt sydlandsk udseende, modtog en del sang undervisning og kunne 1862 debutere som Masaniello i Den stumme i Portici på Det kongelige Teater. Siden fulgte andre store roller som Arnold i Vilhelm Tell, Faust i Gounods opera og Eleazar i Jødinden. Nyrop havde lidt problemer med de høje toner og rejste et års tid til Paris for at videreuddanne sig. Påtog sig også lidt skuespillerroller, men gjorde absolut bedst fyldest som operasanger. Tog 1882 sin afsked fra scenen og erhvervede sig derefter som klasselotterikollektør i København. Var gift med skuespiller Agnes Nyrop.