© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Otto Krag | Dansk politiker og statsminister Født tirsdag den 15. september 1914 i Randers Død torsdag den 22. juni 1978 i Skiveren, Aalbæk, Råbjerg |
Mini-biografi: Voksede op i et beskedent hjem i Randers, blev cand.polit. i 1940 og var tidligt politisk aktiv, som formand for det lokale DSU. For at tjene penge til studierne arbejdede Krag i Valutacentralen, var skribent og underviser på fag kurser. Fik de sidste år af besættelsen indflydelse på formuleringen af Socialdemokratiets program "Fremtidens Danmark". Krag blev medlem af Folketinget 1947 og handelsminister i Hedtofts første regering. I 1950 gift med Birgit Tengroth og tiltrådte herefter en stilling som økonomisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington. Kom hjem i 1953 og blev økonomi- og arbejdsminister i Hedtofts anden regering. Da trekantregeringen blev dannet i 1957, fik Krag posten som minister for udenrigsøkonomi. I 1959 gift med Helle Virkner. Da Kampmann blev syg efterfulgte Krag ham indtil 1968. Efter 15 år ved magten tabte Socialdemokratiet valget og måtte vige pladsen for RKV regeringen under Hilmar Baunsgaard. I 1971 kunne Krag danne mindretalsregering med SF, det betød at en del EF-modstandere kom i folketingsgruppen. Valget blev lagt ud til folkeafstemning og til Krags tilfredshed blev det et ja til EF medlemskab. Dagen efter udpegede Krag Anker Jørgensen til statsminister og blev selv EF Kommissionens delegationschef i USA. Far til Peter Hansted, Jens Christian og Astrid Helene 'Søsser' Krag. |
|