Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk kemiker, lærer, foredragsholder og afdelingschef

Født torsdag den 22. november 1883 i Egemosedam, Assens, Fyn
Død onsdag den 23. juni 1976 i Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk

Mini-biografi: Var søn af en arkæolog, tog 1898 præliminæreksamen, 1901 matematisk artium, begge med udmærkelse, tog til søs og fik set Rusland, Finland og England. Jens Rosenkjær studerede kemi og tjente penge ved undervisning og laboratoriearbejde. Blev 1907 assistent hos mønt- og stadsguardeinen, oprettede sammen med to kolleger Danmarks første "arbejderhøjskole", med naturvidenskab som hovedfag. Tog magisterkonferens 1908, underviste fra 1911 i kemi og biologi på Askov Højskole, blev på skolen til 1925. Flyttede med sin familie til Roskilde højskole som medforstander, blev 1932 forstander for Borup højskole, var tillige leder af den nordiske folkehøjskole i Geneve, blev 1933 af Bertel Dahlgaard udnævnt til indenrigsministeriets konsulent i ædruelighedssager, overlod sit honorar til afholdsbevægelsen. Rosenkjær blev medlem af radiorådets programudvalg 1926, udnævntes til chef for afdelingen for "foredrag og kulturelle udsendelser" 1937, var under besættelsestiden en vigtig formidler af oplysninger til det danske folk og en af de mest efterspurgte foredragsholdere. Blev efter krigen medlem af bestyrelsen for Fondet for dansknorsk samarbejde, 1947 af den danske UNESCO-nationalkommission og 1954 direktør i Foreningen Norden. 1963 indstiftedes Rosenkjær-prisen, den tildeles "en fremtrædende videnskabsmand eller kulturpersonlighed", uddeles næsten hvert år og modtageren forpligtes til at holde seks radioforedrag. Rosenkjær var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Sorgenfri Kirkegård, Lyngby 2012
© www.gravsted.dk (foto:mn)