Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, chefrådgiver og landmand

Født tirsdag den 12. januar 1943 i Gram, Haderslev
Død søndag den 24. april 2016

Mini-biografi: Var søn af proprietær Jens Skau, blev 1971 cand.agro. fra Landbohøjskolen i København og straks efter ansat i Landbrugsraadet. Jens Skrumsager Skau var 1972-73 udsendt til Bruxelles, udnævntes 1974 til fuldmægtig og blev 1977 kontorchef. Sad som leder af dansk landbrugs kontor i Bruxelles, var i 4 år direktør i Dansk Erhvervsjordbrug, 1 år senior rådgiver for Udenrigsministeriet i Litauen 1996-97 og fra 1998 chefrådgiver i De Baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Skau var medlem af landbrugskomiteerne under OECD, af COPAs Generalekspertudvalg, sad i flere af EF-kommissionens rådgivende udvalg. Blev 1984 valgt til Folketinget for partiet Venstre, sad i seks år og var ordfører for finans-, skatte-, arbejdsmarkeds-, udenrigs- samt EF-politik. Var medlem af regeringens privatiseringsudvalg, af ligningsrådet, af forretningsudvalget for den danske Europa-bevægelse og med i den danske delegation til FN's generalforsamling. Skau sad i bestyrelsen for liberal InternationaI, var formand for Venstres landslønmodtagerudvalg, medlem af Venstres hovedbestyrelse, næstformand for Slesvig Samfundet, formand for bestyrelsen for Kommandør Rischels Mindefond og fra 1991 medlem af bestyrelsen for Danmarks Radio. Var ansvarshavende redaktør af Erhvervsjordbruget/-Landbonyt og Jordbrugs Nyt, medforfatter af bogen Herregårdenes Bevaring. Udgav bøgerne Sigurd Kloppenborg Skrumsager om sin morbror og Hans Diderik Kloppenborg Skrumsager om sin morfar.