Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk politiker og minister

Født fredag den 2. februar 1894 på Sønderupgård, Nørre Vium, Ringkøbing-Skjern
Død onsdag den 22. marts 1978 på Sønderupgård, Nørre Vium, Ringkøbing-Skjern

Mini-biografi: Overtog i 1941 Sønderupgård i Nørre Vium, gik ind i politik og sad i Folketinget for Skjernkredsen 1935-60. Sønderup var arbejds- og socialminister i regeringen Knud Kristensen 24.4.-13.11.1947, var i regeringen Erik Eriksen kirkeminister 1950-51 og landbrugsminister 1951-53. Blev dermed medunderskriver af den reviderede grundlov af 1953. I foråret 1952 fik Sønderup gennemført den sidste kornordning, loven om mark- og vejfred, en række love om bekæmpelse af landbrugets sygdomme og lov om støtte til husmænd, havebrug og arbejderboliger på landet. Blev i 1968 involveret i en retssag, fordi han i et læserbrev i flere mindre provinsaviser havde brugt udtrykket "røde lejesvende" om DR-journalisterne Ole Andreasen, Lasse Budtz, Helge Lorenzen og Jakob Nielsen: "Skal regeringen Baunsgaard dolkes og ødelægges af fjernsynets røde lejesvende?" De havde i et tv-interview krydsforhørt statsminister Hilmar Baunsgaard, udenrigsminister Poul Hartling og finansminister Poul Møller. Dansk Journalistforbund anlagde sag om ærekrænkelse mod Sønderup, som tabte sagen og måtte betale journalisternes sagsomkostninger. Men udtrykket fik stor udbredelse og anvendtes af bl.a. Erhard Jakobsen i hans kamp mod venstreorienteret radio. Sønderup fik efter sin død en mindesten i Kongenshus Mindepark og en i Skjern Anlæg.

Nørre Vium Kirkegård, Ringkøbing-Skjern 2008
© www.gravsted.dk (foto:evs)