Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk forfatter, kulturskribent og foredragsholder

Født tirsdag den 8. december 1896 i Sundby, Guldborgsund, Lolland
Død tirsdag den 2. november 1982 i Askov, Vejen

Mini-biografi: Opvokset i Ribe og student fra Ribe Katedralskole 1916, derefter studier ved Københavns Universitet. I studietiden medstifter af det litterære selskab Renaissance, hvor Bukdahl sammen med bl.a. Rudolf Broby-Johansen søgte mod en fornyelse af poesien - også med egne digte og noveller, som dog ikke er blevet stående. Fra sit giftermål med Magnhild Ødvin i 1925 og frem til 1932 bosat i Norge samt en kortere periode i Sverige. Resten af livet levede han i Askov, hvor både han og hustruen var nært knyttet til højskolen. Ernærede sig i øvrigt som fri forfatter og foredragsholder. Bukdahl var fra sit barndomshjem præget af grundtvigsk folkelighed samt af den nordiske tanke. I hans første kulturhistoriske værker, Norsk national Kunst (1924), Det skjulte Norge (1926), Dansk national Kunst (1929) og Det moderne Danmark (1931), gives en bred beskrivelse af nyere kunst og litteratur i de to lande. Et udvalg af hans artikler og foredrag blev udgivet i Mellemkrigstid I-IV (1941-45). Fra efterkrigstiden skal nævnes erindringsbogen Langs en gammel Grænse (1947) samt bøgerne Søren Kierkegaard og den menige mand (1961), Forgyldning og svinelæder (1966) og Folkelighed og eksistens (1971). Sønnen Jørgen K. Bukdahl fulgte i faderens fodspor og det samme er tilfældet med sønnesønnen Lars Bukdahl.

Askov Kirkegård, Vejen 2011
© www.gravsted.dk (foto:ptc)