Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk organist og kantor

Født onsdag den 25. december 1929 i Odense
Død mandag den 3. december 2012 i Herlev

Mini-biografi: Var søn af en præst, lærte at spille orgel hos Søren O. Sørensen, bestod organisteksamen i 1950, men fortsatte studierne hos bl.a. Finn Viderø. Studerede musik ved Københavns Universitet, gennemgik Det kongelige danske Musikkonservatoriums toårige kursus i orkesterledelse og blev leder af kammerorkestret og kammermusikensemblet Societas Musica. Jørgen Ernst Hansen optrådte i radio- og TV og ved koncerter over det meste af Europa, indspillede adskillige grammofonplader, først og fremmest Buxtehudes samlede orgelværker, men også en Rued Langgaard-plade spillet på komponistens eget Ribeorgel, Carl Nielsens Commotio opus 58, J.P.E. Hartmanns orgelværker m.m. Hansen blev 1956 2. organist i Holmens Kirke, 1959 organist i Sct. Andreas Kirke i København og 1970 hovedorganist i Holmens Kirke. Var 1984 et par måneder ansat som domorganist i Roskilde, men vendte tilbage til sin gamle stilling og betjente matrosorglet i Holmen Kirke til sin pensionering 1997. Hansen underviste i 20 år i orgelspil på musikkonservatoriet i København, sad 1982-90 som censor ved PO-prøver på konservatorier og kirkemusikskoler, var medlem af den af Kirkeministeren i 1993 nedsatte salmebogskommission, af Dansk Kirkesangs arbejdsudvalg, sad i bestyrelsen for Musik og Teologi og var bestyrelsesmedlem i Dansk Organist og Kantor Samfund. Hansen modtog i 1962 De københavnske Musikanmelderes Pris.

Garnisons Kirkegård, København 2015
© www.gravsted.dk (foto:fl)