Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk landsretssagfører og fondsstifter

Født lørdag den 26. juli 1913 i Kina
Død lørdag den 6. april 2002

Mini-biografi: Var søn af en direktør, blev 1931 student fra Østersøgades Gymnasium, læste jura og tog kandidateksamen 1937. Rejste derefter til London for at tage et års videreuddannelse i United Baltic Corp. Ltd., arbejdede ved hjemkomsten 1 år i Privatbanken i København. Jørgen Zahle blev 1939 direktionssekretær i A/S De Forenede Papirfabrikker og varetog stillingen til 1945. Var medstifter af Frihedsfonden, der oprettedes 31. maj 1945, med det formålet at mindes frihedskampen under besættelsen og yde støtte til afdøde frihedskæmperes familier. Midler fra fonden muliggjorde bl.a. oprettelsen af 4. Maj Kollegierne, som Zahle var formand for i årene 1970-75, var tillige medstifter og medlem af Dansk-Allieret Komité og konsulent for Dagbladet Information. Blev 1947 direktionssekretær i A/S De Danske Sukkerfabrikker, arbejdede i årene 1949-52 som sagførerfuldmægtig, fik derefter egen advokatvirksomhed og blev i 1954 landsretssagfører. Sad som medlem af bestyrelsen for Radio-Parts A/S og for Radio-Parts Fonden, var medlem af Fordelingsnævnet angående tyske erstatninger til besættelsestidens ofre og formand for bestyrelsen for Københavns Golf Klub i 5 år, udnævntes til æresmedlem 1979. Zahle interesserede sig for kunst og var leder af Sekretariatet for Akademiet for de Skønne Kunster, underviste og holdt foredrag om billedkunst ved F.O.F. Var Ridder af Dannebrog.

Vestre Kirkegård, København 2014
© www.gravsted.dk (foto:fl)