Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk hofmarskal og mæcen

Født torsdag den 29. juli 1751 i Nyborg
Død tirsdag den 22. januar 1828 på Sanderumgård, Sanderum, Odense, Fyn

Mini-biografi: Var søn af en vicekommandant, mistede tidligt sine forældre og voksede op hos en moster. Blev ni år gammel kornet, som 15årig sekondløjtnant ved de fynske dragoner og kom 1768 på Sorø ridderlige akademi, blev 1769 sekondløjtnant i fodgarden, avancerede 1772 til premierløjtnant. Johan Bülow udnævntes 1773 til kammerjunker hos kronprins Frederik og var de næste 20 år tilknyttet hoffet. Fik et tæt forhold til sin elev, der havde mistet sin mor og et par år var blevet opdraget af Struensee. 1783 var Bülow med til statskuppet, hvor kronprins Frederik overtog magten i statsrådet og afsatte Ove Høegh-Guldberg. Kom dog i modsætning til kronprinsens støtter og sluttede sig til Guldberg, der var i skarp opposition til de nye ledere. Faldt i unåde hos kronprinsen, der ønskede personligt enevælde og fik sin afsked 1793. Havde et varmt venskab med Dorothea Biehl og fik stor indflydelse på dennes anekdotiske fremstilling af forholdene ved hoffet, fra Frederik IV til Christian VII, fremstillingen af kuppet og en levnedsskildring. Bülow ejede Sanderumgård på Fyn, gjorde godsets have til en seværdighed, arbejdede for driftens forbedring og anvendte sin betydelige formue til støtte for forskere. Var kommandør af Nordstjerneordenen, Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Ridder af Elefanten.

Davinde Kirkegård, Odense, Fyn 2016
© www.gravsted.dk (foto:tbr)