Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Østrigsk politiker og forbundskansler

Født søndag den 29. november 1891 i Sankt Pölten, Niederösterreich, Østrig
Død onsdag den 8. januar 1964 i Wien, Østrig

Mini-biografi: Voksede op hos en onkel, der var bygmester og blev selv uddannet som bygningsingeniør. Deltog i 1. Verdenskrig som pionérofficer. Fra 1927 var Raab medlem af det østrigske parlament og fra 1934 og indtil Østrigs indlemmelse i Tyskland handelsminister i Kurt Schuschniggs regering. Var i 1930'erne desuden et fremtrædende medlem af det højrenationale paramilitære Heimwehr. Under 2. Verdenskrig, hvor Raab havde forbud imod politisk virksomhed, ledede han sit eget byggefirma i Wien. Da Østrig igen blev selvstændigt i 1945, var Raab medstifter af Det østrigske Folkeparti, ÖVP, men på grund af hans involvering i det austrofascistiske styre før krigen kunne besættelsesmagterne ikke acceptere ham som medlem af regeringen. I 1953 blev Raab imidlertid forbundskansler og i hans otteårige regeringstid oplevede østrigerne et kraftigt økonomisk opsving. Desuden afsluttedes de tidligere allieredes besættelse af landet ved statstraktaten af 1955 og Østrig blev medlem af EFTA frihandelsområdet. I 1963 stillede Raab, der da var alvorligt syg, op til præsidentvalget, men tabte. Døde kort tid efter.

Zentralfriedhof, Wien, Østrig 2009
© www.gravsted.dk (foto:hs)