© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Kjeld Bonfils | Dansk pianist og komponist (arkitektuddannet) Født fredag den 23. august 1918 i København Død fredag den 12. oktober 1984 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var uddannet som arkitekt, men var en gudbenådet autodidakt pianist. Kunne legende let spille en krævende Boogie-woogie. Bonfils spillede 1940-43 i Svend Asmussens kvintet og derefter med Peter Rasmussen som kapelmester, med musikere som Poul Hindberg, Christian Jensen, Svend Hauberg og Erik Frederiksen (Frederik). I 1945 var Bonfils bl.a. med i Harlem Kiddies. Skrev musik til flere film, var komponist til "Vuggevise", der vandt Dansk Melodi Grand Prix i 1962. Den havde tekst af Sejr Volmer Sørensen og blev sunget af Ellen Winther. Bonfils har optrådt både i Norge og Sverige med sine egne ensembler. Trak sig tidligt tilbage fra musikken for at hellige sig arkitekturen. Men der findes mange indspilninger med ham, hvor man kan nyde hans imponerende teknik og musikalitet. Som arkitekt underviste Bonfils på Kunstakademiets Arkitektskole. Var far til tegner Bo Bonfils. |
|