Mini-biografi: Var søn af en overlærer, blev 1950 student, studerede et år ved Princeton Universitet og derefter ved Københavns Universitet til 1955. Blev uddannet som filminstruktør, var litteraturkritiker ved dagbladet Information, siden ved Politiken, var en tid redaktør og filmkronikør ved Vindrosen sammen med Villy Sørensen, fra 1966 filmkritiker i "Politisk revy". Klaus Rifbjerg demonstrerede ved at ryge hash på Kulturministeriets trappe, sammen med bl.a. Ebbe Kløvedal Reich og Jesper Jensen. Debuterede 1956 som forfatter med digtsamlingen Under vejr med mig selv, udgav kort efter Den kroniske uskyld, som blev filmatiseret 1985. Skrev ca. tre værker om året i form af bøger, skuespil, revyer, filmmanuskripter etc., blev en betydningsfuld forfatter, lyriker og dramatiker, blev oversat til europæisk og amerikansk. Blev 2006, sammen med 11 andre danske forfattere, optaget i kulturkanonen. Rifbjerg engagerede sig i kampen for økologi og gode råvarer i det danske køkken, var medlem af Det danske gastronomiske akademi, sad i bestyrelsen for Blicherselskabet, var formand for Filminstituttets repræsentantskab, medlem af PEN-klubbens bestyrelse og af Det danske Akademi. Fik tildelt De Gyldne Laurbær, Nordisk Råds litteraturpris, Herman Bangs Mindelegat, Modersmål-Prisen, Rungstedlund-prisen, Aarestrup-medaljen, Kritikerprisen, Danske Dramatikeres hæderslegat, Søren Gyldendal-prisen, Det danske Akademis pris, Kollegernes ærespris og Nissen flytter med medaljen. |